”Vi har oplevet et generelt rigtigt godt samarbejde med JFP i forbindelse med at de har opført Arla Innovation Centre. Vi har hele vejen haft en god dialog, og JFP har været meget fokuseret på, at finde fornuftige og hurtige løsninger. Der har været en del ændringer undervejs, og byggeriet har været teknisk meget krævende, men trods ændringer og en tidsplan, der skulle holdes, har det aldrig været kaotisk på nogen måde. Selv når der har været store udfordringer, har teamet fra JFP virket velovervejet, og ændringerne er blevet taget med en fornuftig og god tone. Komplikationerne er JFP altid gået til med krum hals. Indimellem har der været udfordringer eller uforudsete ting, som har været rigtig træls, men det er altid blevet håndteret og klaret til UG.

Jeg oplever JFP som en meget løsningsorienteret entreprenør. Hvor mange andre entreprenører kigger i aftalen og henholder sig til kontrakten, når der opstår ændringer, er JFP altid fokuseret på at løse det - og komme videre. Ret beset handler et byggeprojekt meget om tid og økonomi. I vores projekt var tiden meget afgørende, og JFP har formået at holde hjulene i gang trods ændringer – og så har vi taget dialogen på bagkant. Det har fungeret rigtig godt. Generelt synes jeg, at JFP har en god evne til at være innovative i forbindelse med ændringer og har bidraget med mange gode ting. Jeg ser vores samarbejde på Arla Innovation Centre mere som et godt partnerskab end som en relation mellem kunde og leverandør.” 

Jacob A. Göttsche – director, CapEx Project Management, Global Supply Chain