JFP Murer & Tømrer er netop gået i gang med endnu et byggeri for affalds- og ressource-virksomheden, Marius Pedersen, som vi tidligere har bygget for i Herning. Denne gang lyder opgaven på en ny sorteringshal i Rødovre.

Foruden sorteringshallen skal vi også ombygge en lagerhal, som fremover skal danne rammen om opholdsrum for virksomhedens mandskab, ligesom der skal laves nyt værkførerkontor.
Herudover bygger vi en ny brovægt og en tankplads for lastbiler samt nye nedkørselsramper for aflæsning af lastbiler. Vi skal ydermere reetablere cirka 2.000 m² belægninger.

Byggeriet forventes færdigt i april 2018.