Sikkerhed og arbejdsmiljø er et vigtigt omdrejningspunkt hos JFP. Derfor er det naturligt for os at være certificeret efter den europæiske arbejdsmiljøstandard DS/OHSAS 18001.

Det betyder også, at vi hvert år gennemgår en ekstern overvågningsaudit som led i løbende re-certificering: Denne er netop afsluttet med stor ros og blot to meget små afvigelser. JFP blev re-certificeret i 2015. Det netop overståede besøg var det andet af tre, inden næste re-certificering i 2018.

De to små afvigelser var blandt andet småting på byggepladserne, samt en manglende dato på en rapport. Rosen fik vi dels for ledelsens engagement i forhold til underentreprenører, der ikke performer vedrørende sikkerhed, dels for vores tiltag til forebyggelse af stress - og naturligvis vores for branchen uhørt lave ulykkesfrekvens.

Specielt det sidste er vi meget stolte af: Vi har blot haft to anmeldelsespligtige ulykker til dato på en omsætning på over 500 mio. kroner. Vi er glæder os meget over at have medarbejdere, der alle er med til at skabe en sikker og sund arbejdsplads og gøre JFP til et rigtig rart sted at være.

Med DS/OHSAS 18001 arbejdsmiljøledelsescertifikatet kan vi blandt andet dokumentere, at vi overholder lovkrav på arbejdsmiljøområdet, forebygger arbejdsulykker og har en effektiv styring af indsatser og resultater på området.