I oktober 2017 indgik JFP kontrakt med Vejen Kommune om opførelse af kommunens nye rådhus. I uge 7 kunne vi endelig gå i jorden på byggepladsen midt i Vejen by. Bygherren har selv stået for nedrivning af det tidligere rådhus, som også havde adresse på Rådhuspassagen. Den proces er nu overstået og JFP fik forleden overdraget grunden.

Det nye rådhus bliver opført i fire etager, samt kælder. Bygningens areal kommer til at udgøre cirka 5.000 bruttoetagemeter. Heraf kælderen udgør cirka 725 bruttoetagemeter. Ydermere skal der etableres cirka 155 etagemeter tagterrasse.

Bygningen, der skal anvendes til rådhus med byrådssal, kontorer, mødefaciliteter, borgerservice, kantine, depoter, teknik og velfærdslokaler, bliver opført som betonelementbyggeri med meget specielle og flotte skalmurede facader.

Rådhuset forventes afleveret i august 2019.

Opstart Vejen Rådhus Feb 2018