JFP er netop blevet udpeget som vinder af totalentreprisekonkurrencen med opførelse af Psykiatrien ved Det Nye Vest i Gødstrup, supersygehuset i Herning. Sagen omfatter opførelse af en psykiatrisk afdeling på cirka 14.000 m² ved sygehuset.

Det er ikke første gang, JFP indgår kontrakt med Region Midtjylland om sygehusbyggeri. Foruden at have udført fire entrepriser på det nye universitetshospital i Aarhus, DNU, er denne kontrakt også den fjerde opgave JFP udfører i forbindelse med Det Nye Vest, DNV. Vi har netop afleveret råhus-entrepriserne på både det sydlige og det nordlige spor, mens vi for øjeblikket et ved at lægge sidste hånd på supersygehusets kommende service- og teknikby. På råhus-entreprisen, er ca. havldelen i Joint Venture samarbejde med Max Bögl. 

Med den nye kontrakt har JFP samlet udført knap 192.000 m² hospitalsbyggeri: 84.500 m² på DNU i Aarhus og 107.300 m² på DNV i Herning.

Psykiatrien bliver opført i betonelementbyggeri i stil med øvrige bygninger ved sygehuset dog med særlige løsninger, både ude og inde, som forhindring af selvskadende adfærd.

Vi forventer at kunne påbegynde projekteringen primo uge 45, hvorefter der er fysisk byggestart i marts 2018. Byggeriet skal afleveres i december 2019.