JFP skal opføre det kommende Generationernes Hus på havnefronten i Aarhus. Forleden kom projektet et lille skridt nærmere på at vi kan påbegynde opførelsen af det banebrydende byggeri: Lokalplan 1061 Generationernes Hus blev nemlig vedtaget i Aarhus byråd. Næste skridt er færdigprojekteringen, inden spaden endelig kan komme i jorden i begyndelsen af 2018.

Generationernes Hus er et projekt til en samlet entreprisesum på omkring 365 mio. kroner. Byggeriet skal samle ældreboliger, plejeboliger, handicapboliger, familieboliger, ungdomsboliger og børnegrupper i én sammenhængende bygning. Byggeriet omfatter 200 pleje- og ældreboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger og 24 handicapboliger. Ud over boligerne indeholder projektet også en daginstitution med ni børnegrupper fordelt på både vuggestue og børnehave, samt fælles ude- og indearealer og et aktivitets- og sundhedshus. Der skal i alt bygges cirka 31.100 m² inklusiv cirka 3.100 m² kælder. 

Projektet skal afleveres i marts 2020.

Generationernes Hus Samlet Billede