I flere år har JFP arbejdet på Danmarks største hospitalsbyggeri, Det Nye Universitetshospital i Skejby. Fire entrepriser i alt blev det til på DNU: S4, S2, S1 og C1. Samlet har vi således bygget cirka 84.500 m² af det nye supersygehus. Disse imponerende bygninger kan du nu tage med ud at besøge – i dronehøjde – i denne film, som JFP netop har fået lavet.

S4 udførte JFP i joint venture med Max Bögl International SE. Den bestod af tre sammenhængende bygninger på henholdsvis fire og otte plan, der afslutter nabobygningerne S2 og S3. Storentreprisen omfatter mere end det traditionelle elementbyggeri: Jord og kloak, komplicerede fundamenter og insitubeton, sandwichelementer, lette facader, alufacader, naturlig ventilation, murværk, stål og smed, tagdækning, pudsegondolanlæg på taget og udvendig automatiseret solafskærmning. Læs mere her

S2 var det største deludbud på DNU, og omfatter i alt ca. 40.000 m² etagemeter. Der er tale om i alt fem bygninger, hvoraf det højeste føres op i otte etager. Bygningen er opført som betonelementbyggeri, med søjler, bjælker og bagvægsfacader. Størstedelen af facaderne består af murværk og alupartier. Alle etagedæk insitustøbes, for at bevare fleksibiliteten i bygningen i årene fremover. Læs mere her

S1 er opført i fire etager adskilt af pladsstøbte etagedæk. Facader er udført delvis som sandwichelementer og delvis som bagvægge af beton beklædt med ophængt og opmuret tegl. Herudover indeholder byggeriet glasfacader mod publikumsarealer. Der er monteret udvendig solafskærmning foran glaspartier. Indvendige skillevægge er overvejende udført som lette, ikke bærende gips- og glas skillevægge. Lofter er udført som akustikdæmpende systemlofter. Læs mere her

C2 var den mindste entreprise og bestod i at ombygge de eksisterende lokaler i afsnit C2 til konference- og kontorlokaler. Grundet følsomme tekniske anlæg i kælderen under C2, har der været anvendt totaloverdækning af byggeriet indtil klimaskærmen var tæt. Læs mere her