Udvikling er vigtig for den enkelte medarbejder – og for JFP

Når JFP siger, at vi vil være byggeriets bedste arbejdsplads, er det noget, vi mener alvorligt. Derfor sætter vi også handling bag ordene: Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan udvikle sig. Vi har en organisation med flad struktur og kort vej til ledelsen. Det betyder, at de medarbejdere, der kan og vil også får lov - til at tage ansvar og til at udvikle sig og avancere i organisationen.

Uddannelse og efteruddannelse er også nøgleord hos os. JFP er en entreprenørvirksomhed med byggeledelse som en afgørende kompetence. Derfor bliver vores projektchefer og projektledere uddannet løbende, så vi kan indfri vores målsætning om altid at levere professionel projektledelse.

Vi har både unge og erfarne medarbejdere, og vi investerer mange ressourcer i at opdatere vores håndværk og vores viden om byggeri. JFP rummer således altid den nyeste viden inden for byggeri – for det er vores opdaterede uddannelse og viden, der gør os til specialister.

Vi er samtidig meget bevidste om vores ansvar for branchens udvikling og tager løbende lærlinge og praktikanter ind. Flere af de unge mennesker har gennem årene fået høje karakterer og medaljer, ligesom JFP er blevet kåret som årets bedste, lokale virksomhed i Herning i 2010.